LIDT INFO OM ELLETRÆ

Elletræ tilhører birkefamilien. Slægtsnavnet glutinosa betyder klæbrig, som hentyder til at de unge blade er klæbrige.

Elletræer opnår en højde på 15 – 27 meter, med en længde uden knaster på 6 – 12 meter og en diameter på 0,3 – 1,2 meter. I Danmark bliver Elletræer sjældent over 20 meter. El har en meget kraftig ungdomsvækst, som aftager ved 30 års alderen. Den kraftige ungdomsvækst udnyttes i bl.a. Sverige, hvor El plantes som energiskov (træ til energifremstilling).

El er et udpræget fugtigbundstræ, og man ser typisk el i sumpede områder af skoven, fordi den er et af de få træer, der kan gro, selvom rødderne konstant er dækket af vand. I skovbruget bliver den i stigende grad brugt som ammetræ, dvs. den plantes for at beskytte frostfølsomme træer som bøg, ask eller nordmannsgran.

Af elletræ får man de bedste træsko, fordi el har en homogen struktur, lav massefylde og en ringe tilbøjelighed til at optage vand. I dag bruger møbelindustrien el til imitation af palisander og til køkkenskabe, hvor el ved indfarvning kan minde om kirsebær.

Historisk har elletræ været anvendt til fremstilling af skibe, blindtræ til krydsfiner og møbelplader, trækul, skjolde og legetøj. Trædrejere er særlig glade for el fordi det er let at bearbejde. Elletræ anvendes fortsat i rygeovne.

Da Elletræ er meget holdbar under vand, er det gennem tiden blevet brugt til bropiller og bundgarnspæle, til både – og til fundamenter for store huse, der skulle bygges på fugtige steder. Det siges, at nogle af husene i Venedig er bygget på stammer af Elletræ.

Udhulede ellestammer blev brugt som vandledninger i 1500 tallet. Barken blev tidligere brugt til garvning.

FYSISKE OG MEKANISKE EGENSKABER

Nedenfor er angivet gennemsnitsværdier for elletræs fysiske og mekaniske egenskaber anført i litteraturen. Den naturlige variation i veddet er årsag til, at variationen på de angivne værdier er meget stor.

Vægt:

Tørrumvægt (ovntør)                                   470-500-520  kg/m³

 Vægt (lufttør)                                            500-530-550 kg/m³

Svind: Fra frisk træ til absolut tørt: 

 Radialt                                                      4,4 %

 Tangentialt                                                7,3 %

 Volumen                                                   12,6 %

 Mekaniske egenskaber for små knastfrie prøver med 12 % træfugt:  

 Trækstyrke i fiberretningen                         92 Mpa

 Trykstyrke i fiberretningen                          39 – 52 MPa

 Bøjningsstyrke i fiberretningen                    78 – 95 MPa

 Elasticitetsmodul i fiberretningen                 9.000 – 12.000 MPa

 Hårdhed, [Janka] i endetræ                        44 MPa

 

LIDT INFO OM EGETRÆ

Plantedirektoratet anbefaler navnet “stilkeg”, men i daglig tale kaldes arten for eg – et ord der er mere end 2000 år gammelt. Eg tilhører bøgefamilien (Fagaceae).

Egens naturlige udbredelse er stort set som bøgens, dog vokser eg naturligt lidt længere mod nord og øst. Stilkegens udbredelse er noget større end vinteregen. Vinteregen vokser ikke så langt mod nord og ikke så langt mod øst. De største mængder eg vokser i Frankrig, Tyskland, Østrig, Polen, Tjekkiet og de baltiske lande.

I Danmark kan eg vokse overalt. Ved den danske skovtælling i år 2000 var der 43.000 ha med eg i Danmark. Det svarer til ca. 9,5% af skovarealet. Egearealet har været stigende siden 1965.

Der er store variationer i egens voksesteder; lige fra lavt egekrat på de jyske heder til retvoksede bevoksninger på op til 35 meters høje på gode lokaliteter. Rette stammer uden knaster, med diametre op til 3 meter, ses også i Danmark. I skovbruget fældes egen typisk ved 120-150 år og da er bevoksningerne 20 – 25 meter høje med en stammediameter på 0,6 – 1,5 meter.

Eg er stærkt, det svinder ikke så meget og det er holdbart. Derfor bliver eg også brugt til mange ting. Gulve, hegnspæle, bundgarnspæle, redskaber, tønder, kister, finér, møbler og inventar. Til  den mere sjældne anvendelse hører træbadekar. Historisk har eg været anvendt til fx: bindingsværk, krumtræ (til skibe), vogne, broer og tagspån. Pga. egetræets høje indhold af garvestoffer, har det også været anvendt til garvning af huder og skind og til lagring og modning af vin og spiritus. De gode egenskaber har gjort træet så eftertragtet at mange naturlige egeskove gennem tiden er bukket under for rovdrift. Da englænderne erobrede den danske flåde i 1807, blev der brug for store egetræer til skibsbygning og kongen beslaglagde derfor eg og forbød udførsel af træarten fra Norge og Danmark.

FYSISKE- OG MEKANISKE EGENSKABER

Nedenfor er angivet gennemsnitsværdier for europæisk egetræs fysiske og mekaniske egenskaber. Den naturlige variation i veddet er årsag til, at variationen på de angivne værdier er meget stor.

 Vægt: 

 Tørrumvægt (ovntør)                                  630-670-710 kg/m³

 Vægt (lufttør)                                             670-710-760  kg/m³

 Svind: Fra frisk træ til absolut tørt: 

 Radialt                                                      4 %

 Tangentialt                                                7,8 %

 Volumen                                                    12,2 %

 Mekaniske egenskaber for små knastfrie prøver med 12 % træfugt:  

 Trækstyrke i fiberretningen                         90 Mpa

 Trykstyrke i fiberretningen                          53-65 MPa

 Bøjningsstyrke i fiberretningen                    90-100 MPa

 Elasticitetsmodul i fiberretningen                 10.000 – 13.000 MPa

 Hårdhed, [Janka] i endetræ                        690 MPa

 

LIDT INFO OM ASK

Plantedirektoratet anbefaler navnet “almindelig ask”, men i daglig tale kaldes arten for ask – et ord der er mere end 2000 år gammelt. Ask tilhører olivenfamilien (Oleaceae).

Ved den danske skovtælling i 2000 var der 13.000 ha med ask i de danske skove. Det svarer til ca. 2,7 % af skovarealet. De danske skove tælles hver 10. år og siden 1990 er der kommet 3000 ha mere ask. Ask er en hjemmehørende træart, dvs. den forekommer naturligt i Danmark. Og det har den gjort de sidste 9200 år.

I Danmark er ask målt op til 40 meter i højden og 1 meter i diameteren. Modne askebevoksninger bliver 25 – 30 meter høje med en knastfri stamme på 10 – 15 meter og en stammediameter på 0,6 – 1,5 meter.  I skovdriften fælder man typisk ask når det er mellem 60-80 år. Ask kan blive 2-300 år.

Ask kan vokse på de fleste jordbundstyper og vandmængder. Men som træ i skoven der skal producere god kvalitet af veddet, vokser ask bedst på dyb muldjord med underlag af lerjord og med god bevægelse i grundvandet.

Ask er en relativ tung og hård træart med gode mekaniske egenskaber. Specielt har asketræ stor sejhed, som udnyttes i bl.a. sportsrekvisitter, redskaber og skafter, gulve, bundgarnspæle, legetøj, lister, møbler og finér.  Ask er den bedst egnede løvtræart til spånplader.

I oldtiden brugte man ask til skafter, vogne, stiger, spyd og buer. De første flyvemaskiner blev bygget af asketræ.

Nedenfor er angivet gennemsnitsværdier for asks fysiske og mekaniske egenskaber anført i litteraturen. Den naturlige variation i veddet er årsag til, at variationen på de angivne værdier er meget stor.

FYSISKE- OG MEKANISKE EGENSKABER

Vægt:

Tørrumvægt (beregnet)                                520-780 kg/m³

Lufttørt                                                       550-680-800 kg/m³

Svind fra frisk træ til absolut tørt:

Radialt                                                        5,0 %

Tangentialt                                                  8,0 %

Volumen                                                     13,2 %

Mekaniske egenskaber for små knastfrie prøver med 12 % træfugt:

Trækstyrke i fiberretningen                           165 MPa

Trykstyrke i fiberretningen                            38 – 58 MPa

Bøjningsstyrke i fiberretningen                     80 – 120 MPa

Elasticitetsmodul i fiberretningen                  8.300 – 13.400 MPa

Hårdhed, [Janka] i endetræ                          76 MPa

 

HVORDAN MÅLER MAN TRÆ’S HÅRHED…?

Når man skal måle hårdheden i en træsort, så bruger man en speciel test kaldet Janka Hårheds test.

I testen tager man en lille metalkugle, som man trykker ned i træet – Når kuglen er trykket halvt ned i træet, ser man på hvor stort et kilotryk man har brugt.

Feks skal man bruge et tryk på 760 kilo, for at få kuglen halvt ned i et stykke tørt ASKETRÆ.

NEDENFOR EN OVERSIGT OVER HÅRDHEDEN PÅ DE MESTE KENDTE TRÆSORTER

BØG                                   780

ASK                                     760

LØN                                   750

EG                                       690

ELM                                   640

KIRSEBÆR                         590

ELLETRÆ                           440

LÆRK                                380

LIND                                 310

FYRRETRÆ / DOUGLAS       300

RØDGRAN                          270

 

Hos CasaNordic har vi borde i ASK, EG og ELLETRÆ

 

janka